Jernalderen
Fra det 6. århundrede f.Kr. begyndte man i Nordeuropa at bruge jern som arbejdsmateriale. I det 1. århundrede f.Kr. erobrede romerske tropper og germanske stammer det keltiske område og tørnede sammen ved Rhinen og Donau. I kølvandet på dette møde begyndte man at udveksle oplysninger og varer. Romerriget bliver bekendt med befolkningen mod nord, og begynder at føre optegnelser over navne og bedrifter. Germanerne begynder nu at optræde i den romerske historieskrivning.
Talrige grave, flere moselig samt prægtige skatte- og offerfund fra denne tid og helt ind i det 4. århundrede f.Kr., udgør sammen med de skriftlige vidnesbyrd fra romerne en enestående kildebasis for Slesvig-Holstens tidlige historie.
Mennesket i jernalder – moselig
Moseligene hører til blandt de mest gribende udstillingsgenstande på Arkæologisk Museum Gottorp Slot. De mumificerede lig er op til 2500 år gamle og er takket være mosevandets konserverende virkning i utrolig god stand. De giver bl.a. et indblik i den afdødes livsvilkår, informationer om vedkommendes udseende og individuelle skæbne.
Især barnet fra Vindeby belyser menneskets levevis under jernalder på fascinerende vis. DNA-analyser og antropologiske metoder har vist, at barnet blev mellem 15 og 16 år gammelt, led af hungersnød og formentlig døde af en alvorlig tandsygdom.
Omstændighederne omkring moseligenes skæbner var mange, og spændte fra naturlige til voldsomme dødsårsager. Deponeringen i mosen kan ligeledes have haft flere forskellige årsager: Var afføde offer for en forbrydelse, og blev liget derfor skaffet af vejen i mosen? Blev vedkommende ofret til guderne eller deponeret i mosen som straf? Eller var der tale om begravelser?
Udover moselig kan antropologiske undersøgelse af såkaldte brandgrave – dvs. ligrester af afdøde efter en ligbrænding – give oplysninger om køn og alder på den begravede samt i visse tilfælde også om sygdomme eller skader. Genstandene fundet i brandgrave og gravurner spænder fra tøjnåle af metal og rester af bæltespænder, våben, arm- og fingerringe samt glasperler, og disse er alle typiske eksempler på dragtudstyr. Disse genstande fortæller noget om personens køn og sociale placering i samfundet.
I det 3. og 4. århundrede e.Kr. opstod der bitre kamphandlinger i det vestlige østersøområde. Den vindende part takkede guderne for sejren ved at ofre besejrede hæres våben og udrustning i hellige søer og moser. To af disse offerpladser er i dag verdensberømte: Nydam Mose i Sønderjylland og Torsbjerg Mose i den nordlige del af Slesvig-Holsten. De blev udgravet af den danske arkæolog Conrad Engelhardt i midten af det 19. århundrede.
På disse to offerpladser med krigsudbytte blev der udover dragtudstyr, våben, rideudstyr og daglige brugsgenstade ligeledes fundet emblemer tilhørende hærførerne. Dertil hører gyldne ringsmykker og pragtfulde bæltespænder. Især en kunstfærdigt udsmykket og forgyldt smykkeplade samt ansigtsmasken fra en germansk hjelm af guld og sølv hører til de mest berømte våbenofferfund og nyder international anerkendelse. Udover de dyrebare metaller udmærker genstandene sig ved deres enestående kunstneriske og håndværksmæssige niveau, og hører til de mest imponerende eksempler på germansk kunst.
Nydamsbåden. Sænket – fundet – udforsket
Den berømte Nydamsbåd er omdrejningspunktet i Nydamshallen på Gottorp Slot, både tematisk og i forhold til indretningen. Nydamsbåden er ikke kun en af museets største genstande, men er samtidig utrolig velbevaret og af særlig høj æstetisk værdi – og derfor også af stor betydning for videnskaben.
Den danske lærer og arkæolog Conrad Engelhardt fandt den 23 meter lange egetræsbåd i Nydam Mose ved Sønderborg d. 17. august 1863, og funder var en sensation for arkæologien i Europa: For første gang nogensinde var det nu muligt at bjærge og undersøge et havgående skib, der blev nedsænket i en sø for mere end 1500 år siden. Midt i det hele bryder den 2. Slesvigske Krig mellem Danmark og Prøjsen ud. For Nydamsbåden begynder nu en længerevarende odysse, indtil den i foråret 1947 ender på sin nuværende placering på Slesvig Museumsø.
I denne separate udstilling kan de besøgende ikke kun beundre den velbevarede Nydamsbåd fra 320 e.Kr., men samtidig lære alt om bådens betydning og fascinerende historie. Udstillingen fortæller ligeledes om bjærgningen af yderligere båddele fra Nydam Mose – frem til i dag er der blevet fundet i alt tre både på dette findested –, lige som den rummer i informationer om skibsbyggeteknikken og skibsudrustningen under jernalder samt andre aspekter af skibsfarten i det første århundrede e.Kr. Nydamsbådens modtagelseshistorie og dens rolle i det omskiftelige forhold mellem Tyskland og Danmark siden 1863/1864 er ligeledes en vigtig del af udstillingen, og illustreres i form af tidsdokumenter og skibsmodeller.
