Vikingernes tusmørke

Skattefund af guld og sølv, århundreder gamle skrifter og det sensationelle genoptryk af et 68 meter langt verdensdokument: I udstillingen Vikingernes tusmørke. Brydningstid i Norden drejer sig alt om den sene vikingetid. Listen over opsigtsvækkende, aldrig tidligere viste eller kun delvist i Tyskland viste arkæologiske fund er lang. På hidtil enestående måde ridser udstillingen den gennemgribende forandring op, der skete omkring Hedeby og Slesvig i det 11. århundrede.

En udstilling af Arkæologisk Museum Gottorp Slot, Vikingemuseet Hedeby og Leibniz-Zentrum für Archäologie Mainz (LEIZA)

På mere end 1000 kvadratmeter udstillingsareal præsenterer vi imponerende arkæologiske fund og aktuelle forskningsresultater. Der vises 1000 år gamle udstillingsgenstande fra Hedeby, Slesvig og det nordlige Slesvig-Holsten samt værdifulde udstillingsgenstande fra museer, arkiver og biblioteker i Tyskland, Norden, England og Frankrig. For eksempel hele skattefundet fra Morsum fra 2017 med den fantastiske ringfibel i centrum, også pragtfibelen i sølv fra Sutton/Isle of Ely fra British Museum i London, den berømte krønike Gesta Danorum fra det 12. århundrede (en af de tidligste danmarkshistorier) og en af de første udgaver af "Tacitus" fra det 16. århundrede.

Nogle udstillingsgenstande, herunder kostbart udsmykkede stigbøjler fra det 11. århundrede, blev omfattende analyseret og til dels frilagt af restaureringsværkstederne på Gottorp Slot og hos LEIZA, således at den forsigtige proces fra originalt fund til udstillingsgenstand kan følges.

Dog hvad præcis var vikingetiden? Hvilke politiske, økonomiske og religiøse forandringer var forbundet med dens slutning? Kan vi tale om en brydningstid?

Dog hvad præcis var vikingetiden? Hvilke politiske, økonomiske og religiøse forandringer var forbundet med dens slutning, og var det så omfattende ændringer af værdiforestillingerne, at man kan tale om en brydningstid? Multikulturel sameksistens, økonomiske og politiske kriser samt krige prægede overgangen mellem vikingetiden og den kristne middelalder. Hvordan har opfattelsen af denne nordiske kultur i den tidlige middelalder ændret sig siden dengang, og hvad var afgørende for de forskellige perspektiver, hvormed menneskerne siden århundreder med særlig interesse kigger på vikingetiden?

Forskningsprojekter giver svar herpå

Svar på disse og flere spørgsmål giver udstillingen ved hjælp af resultaterne fra tre forskningsprojekter. Arkæologisk Museum Gottorp Slot har sammen med Institut für Ur- und Frühgeschichte ved universitetet CAU i Kiel i forbindelse med et projekt, der finansieres af fonden Volkswagen-Stiftung, forsket i overgangen fra Hedeby til Slesvig. Eksisterede begge byer side om side, eller blev havnen ved Hedeby Nor først flyttet til Sliens nordlige bred, som kunne beskyttes bedre, efter ødelæggelsen af Hedeby?

Det andet projekt har til huse i Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie, i dag en del af LEIZA, og beskæftiger sig med de tidlige nordiske kongesæder, de såkaldte husebyer. Det er blandt andet sådanne magtcentre, som kan skærpe vores forståelse af forandring og kontinuitet.

"Vikingemyten – konception og tilbagevirkning på museal udstillingspraksis" hedder det tredje projekt, som ledes af universitetet i Göttingen. Også dette projekt sørger for udstillingens aktuelle videnskabelige baggrund med hensyn til vurdering af forståelsen og anticiperingen af vikingetiden og vikingebegrebet op til nutiden.

En af de mest spektakulære genstande i udstillingen: kopien af det 68,38 meter lange og 53 centimeter brede Bayeux-tapet

En central rolle i udstillingen, ikke kun visuelt, indtager et spektakulært objekt: en kopi af Bayeux-tapetet, hvor originalen som verdensdokumentarv udelukkende kan ses i Bayeux (Frankrig). Specielt til udstilling på Gottorp Slot blev der indgået et samarbejde med museet i Bayeux, som ikke kun muliggjorde kopien af det 68,38 meter lange og 53 cm brede vægtæppe, men også gav mulighed for at låne vigtige genstande.

Aldrig før har man kunnet opleve Bayeux-tapetet i næsten original størrelse i Tyskland. Det overdådige og med dets detaljerigdom uovertrufne uldbroderi, som menes at være opstået i slutningen af det 11. århundrede, viser forhistorien til og forløbet af Slaget ved Hastings, hvor normanner-hertugen Vilhelm Erobreren besejrede den engelske konge Harold II. Vilhelms tronbestigelse i 1066 markerer sammen med den endelige ødelæggelse af Hedeby i samme år vikingetidens slutning for arkæologien.

Bayeux-tapetet inspirerede kunstneren Margret Eicher i 2022 til hendes 30 meter lange billedtæppe Battle Reloaded. Scener af kamp og erobring

Hertil refererer straks i starten af udstillingen i Kreuzstalls nordfløj et imponerende nutidigt værk af kunstneren Margret Eicher. Bayeux-tapetet inspirerede hende i 2022 til det 30 meter lange billedtæppe Battle Reloaded. Scener af kamp og erobring. Margret Eicher har i de sidste 20 år skabt et imponerende antal af tekstile værker i stor format, som mediekritisk analyserer de billedverdener, vi hver dag møder i reklamer og nyheder. Kunstneren fremmedgør de profane motiver digitalt og sætter dem ofte i kontekst med kendte værker fra kunsthistorien.